|
Marienlyst af Skives historie
Produktionshøjskolen Marienlyst har en fin samling af kopier af små danske fiskerbåde, 18 både, som kan beses på skolen og i Skive Jollehavn. Limfjordssjægten fra Limfjordsegnen, Lynæsjollen fra Roskilde fjord og Tosmakken fra det sydfynske øhav er bare nogle af typerne.. Skolen er ofte blevet spurgt, om de kunne sejle med skoleklasser, firmaer osv., og har med sine elever deltaget i Limfjorden rundt, en kapsejlads for gamle træskibe, der strækker sig over flere dage.
I 1995 blev der gjort mange overvejelser på skolen om selv at bygge et skib, for at kunne tilbyde sejlads på Limfjorden til egnens unge, og det blev besluttet at finde en velegnet type. Skibsbevaringsfonden tilbød skolen et gammelt skib, som skulle restaureres fra top til bund.
Valget faldt i stedet på at bygge en tro kopi af toldetatens velsejlende Krydstoldjagt nr. 27, der med sin lave dybgang og 12 køjepladser ville være velegnet til sejlads med unge mennesker på Limfjorden.
Med velvillig bistand fra toldmuseet tog bådebygger Ole Brauner og et hold elever til Rigsarkivet i København og fandt alle tegningerne fra 1890 og gik efterfølgende i gang med opbygningen af skibet.
Klik på snittegningen for at se det i større format.

|
Krydstoldjagt XXVII
Bygget af skibsbygmester
N.F. Hansen i Odense 1890
Opmåling nr. 33
|
|
Længde:
Bredde:
Højde:
Dybgående:
|
|
52’6”
15’8”
6’11”
ca. 6’
|
=
=
=
=
|
16,48 m
4,92 m
2,17 m
1,88 m
|
|
|